Hvordan spiller man pickleball?
Reglerne - forenklet
-
Banen
Størrelse: Banen måler 6,1 meter i bredden og 13,41 meter i længden, svarende til en badminton-dobbeltbane.
Net: Nettet er 86 cm højt i midten og 91 cm ved siderne.
Non-volley zone ("køkkenet"): Et område på 2,13 meter fra nettet på begge sider, hvor det ikke er tilladt at slå bolden direkte i luften (volley).
-
Udstyr
Bat: Lavet af træ, plastik eller kompositmaterialer med en maksimal længde på 43,2 cm og bredde på 21,6 cm.
Bold: En let plastikbold med huller, ca. 7,4 cm i diameter og vejer omkring 25 gram. Indedørsbolde har 26 huller mens udendørsbolde har 40 mindre huller.
-
Spillets gang
Antal spillere: Kan spilles som single (én mod én) eller double (to mod to).
Serven - Flugtserv: Skal udføres underhånds med kontakt under taljeniveau, i en fremad samt opadgående bevægelse.
Serven - Dropserv: Bolden skal tabes naturligt, samt ramme gulvet én gang, før du slår serven.
Serven fortsat: Serveren skal stå bag baglinjen og serve diagonalt til modstanderens serverfelt. Bolden skal være længere en køkkenlinjen, ellers er serven for kort. Hver server har kun ét serveforsøg, og må fortsætte serverækken så længe duellen vindes.
Double-bounce reglen: Efter serven skal bolden bounce én gang på modtagerens side og én gang på serverens side, før der må slås volley.
Non-volley zone: Spillere må ikke slå en volley, mens de står i eller træder ind i "køkkenet". Der må på intet tidspunkt ej heller afsluttes (f.eks.) ved smash, ind i køkkenet. Dette vil også være fejl uagtet om bolden er afgjort - hopper eksempelvis 2 gange.
-
Pointtælling
Scoring: Kun det servende hold kan score point.
Sæt: Spilles normalt til 11 point, hvor man skal vinde med mindst 2 point.
Fejl: Opstår ved serv, der lander uden for modstanderens serverfelt, bold i nettet, bold ude af banen eller overtrædelse af non-volley zone-reglen.